Kaffe er mere end bare kaffe. Der findes et utal af bryggemetoder og mindst lige så mange ritualer. Nogle drikker kun én kop om dagen, men bruger så tid på at brygge den helt perfekte kop. Andre kan ikke forestille sig deres dag uden en lind strøm af kaffe. Og så er der alle dem derimellem. Læs mere om de forskellige bryggemetoder, og bliv klogere på, hvad der kendetegner dem. Måske er det på tide at prøve noget nyt.


Mere end bare kaffe
Alle slags bryggemetoder – hvilken er din favorit?

Bryg din espresso med Collar espressokanden, hvor du bruger friskkværnet kaffe direkte fra Collar kaffekværnen i samme kollektion. Collar espressokanden fungerer som den klassiske italienske mokkakande, hvor damp presses gennem kaffefilteret og sætter sig som en cremet, intens kaffe i espressokandens øverste kammer.
Theo kaffebryggeren er designet til pour over- og slow brew-metoderne, hvor papirfilter og kaffe lægges i den medfølgende drypfiltertragt, og det kogende vand langsomt hældes over kaffen i cirkulære bevægelser. Pour over-metoden tager tid og kræver sans for detaljen. Drypfiltertragten er specialdesignet til denne type bryggemetode og sikrer, at vandet ikke strømmer for hurtigt gennem filteret.

Stempelkandebrygning er en af de nemmeste metoder til kaffebrygning. Der bruges groftmalet kaffe for at opnå den bedste smagsoplevelse. Kaffen hældes direkte i kanden, kogende vand hældes over, og kaffen trækker i 3-4 minutter, før stemplet presses ned i bunden. Herefter kan du anvende vores Stelton kaffesamlertilbehør sammen med din kaffemaskine for nemt at fjerne kaffegrumset.


Vores sortiment omfatter en række forskellige stempelkandedesigns. Theo stempelkanden er fremstillet af matsort stentøj i en stil, der kombinerer skandinavisk design med asiatisk kultur. Hvis du er fan af enkelt design og rene linjer, fås den verdensberømte EM77-termokande også i en stempelkandeversion, så du kan nyde din kaffe brygget direkte i dette fantastiske design.

Mange sværger til kaffe brygget på en god gammeldags kaffemaskine – ikke mindst fordi det er nemt og hurtigt. Det er en god ide at hælde kaffen over på en termokande efter brygning, så den holder temperaturen og præsenterer sig bedre, når den skal serveres. EM77 termokanden, som er produceret i Danmark siden 1977, er sandsynligvis vores mest kendte termokande.

Vores populære Emma-kollektion består også af et udvalg af termokander med et stilrent design og en nordisk farvepalet. Kollektionens hovedkarakteristika er de formede håndtag i bøgetræ og de rene linjer. Termokanden er nem at anvende og åbnes og lukkes med et enkelt klik på låget.
Amphora vakuumkanden med sit organiske design og klassiske farver er også et glimrende valg, hvis du vil servere filterkaffe fra en vakuumkande.

Nogle rynker måske på næsen ad frysetørret kaffe blandet med vand, men det er der ingen grund til! Der findes i dag så mange produkter på markedet, at du kan lave en god kop kaffe på ingen tid. Særligt praktisk er instantkaffe, når du skal lave én enkelt kop kaffe, for eksempel til at tage med i en vakuumisoleret kop.

Vores To Go Click krus kommer i to størrelser og i et væld af farver. Kruset har en ‘smart click’-funktion, der giver dig mulighed for nemt at åbne og lukke koppen med et tryk på toppen. Desuden kan du drikke fra alle sider af koppen.
